Debat indlæg

Dette skriv burde have været med i den sidste udgave af vores klubblad men nåede ikke deadline.

Som efterhånden "gammel" spinningsinstruktør blev jeg bedt om at lave et lille skriv om vores spinningsafdeling.

Indlæget handler om, hvorvidt man kan konkurrere i spinning - få min vurdering nedenfor. 

Som følger:

Spinningskonkurrence.

Giver det mening at skulle konkurrere i spinning? Umiddelbart er svaret nej - det er bare ikke tilfældet.

"tror du godt jeg kan være med?" er der mange, som stiller mig det spørgsmål, når man forsigtigt kigger ind i motionscentrets mest ekstreme rum for kalorietab pr. cm² gulvflade. Ja selvfølgelig kan du være med, kan jeg svare helt uden at skulle gradbøje sandheden. Uanset alder, højde, livvidde, kondital, køn, ja endda politisk overbevisning, så kan du være med :) I spinningsrummet bestemmer man nemlig selv - måske lige bortset fra et par enkelte ting.

Hvor meget belastning har du lyst til at køre med? Hvor hurtigt vil du cykle? Hvor lang tid vil du stå op? Hvor lang tid vil du spurte? Der kan stilles rigtig mange spørgsmål, hvor svaret er meget enkelt: "du bestemmer teoretisk set selv"

Men, men, men - tilbage til det første spørgsmål, jeg stillede i starten af denne artikel. Nej du bestemmer overhovedet ikke selv, intet, absolut intet - din indre fighter, din forfængelighed, din evne til ikke at give op, din frygt for at blive mobbet af holdkammeraterne (i dette rum er det nemlig fuld legalt at mobbe, faktisk jo værre jo bedre :) ) din forventning om at kunne give livremmen en tak ind og sikkert mange flere - de bestemmer.

Jeg har nu snart kørt som spinningsinstruktør i 4 sæsoner, det er efterhånden blevet til rigtig mange timer, ligeledes med rigtig mange spinnere. Nogle gengangere, faktisk kan jeg med glæde konstatere, at mange har været med lige fra jeg startede det første musiknummer for 4 år siden. Glad bliver jeg også, når helt nye dukker op og gerne vil prøve kræfter med denne disciplin - disse kan deles i to grupper. Den ene, heldigvis den største, de kommer igen og igen - den anden, heldigvis de få, jeg ser dem kun den ene gang.

Du sidder på spinningscyklen (altså din spinningscykel, den samme som du havde senest du var til spinning - det er helt på samme måde som rutinerede bankospillere - ingen skal ta de plader man havde ved seneste spil) dine fødder er godt låst fast til pedalerne, saddel og styr er indstillet, så de passer til dig, vandflasken er på plads og håndklædet er placeret på styret præcist på samme måde som du plejer, du er klar, klar til at gi den en skalle de næste 50 min. Vi er i gang.

Hvor er det dejligt, at sidde som instruktør og se, hvordan den mindste kommando efterleves til punkt og prikke - nogen lægger selv lidt til, når instruktøren mangler luft (har intet med alder at gøre). Nu kommer så konkurrencen, selv ved valgfrihed fra instruktørcyklen, er der ingen indre fighter, som vil give op og sætte sig, nej nej, når ham eller hende foran eller ved siden af, ikke viser tegn på dette, så fortsætter man selvfølgelig - dejligt. Dette scenarie giver mig, som instruktør, en kanon inspiration og glæde til at møde op næste gang, vel vidende, at uanset, hvor meget programmet strammes, så er der ingen, der melder pas.

Det er da konkurrence i allerhøjeste grad.

Frank.